Hejsa
Jeg plejer at lave en rødvinssovs på følgende måde.
1 liter piskefløde ( det begynder godt hvad! ) bringes i kog ved svag
varme og koger sagte i 2-3 timer indtil det er jævnet/cremet i
konsistens - alt efter hvor tyk man ønsker sovsen. Rør i den af og til.
i mellemtiden rister man 250-500g champignons på en pande i en klat
komprimeret fløde ( smør ) - når champignonene er gyldenristede hældes
rødvin ved, så de netop er dækkede. - Lad champignonene og rødvinen stå
at trække, mens fløden koger sig fed og god.
Når fløden har nået den ønskede konsistens ( + lidt til ) siges rødvinen
fra champignonene og de tilsættes fløden. Tilsæt herefter så meget af
rødvinen du ønsker - smag undervejs. Sovsen smages til med en kraftig
okseboulion eller ½ til 1 terning samt friskrevet peber og salt.
Den smager virkelig godt til en rød bøf!
mvh Christian
Post by DitteHej
Jeg vil gerne lave min egen rødvinssovs/sauce.
Er der nogen der har en afprøvet opskrift, som de har har haft god
erfaring med.
Det skal serveres til en god oksebøf.
Venlig hilsen Ditte