Dette var hvad jeg fandt på Arla vedrørende bagepulver
Længst nede står at 1 tsk bagepulver svarer til œ tsk natron så kan du selv
regne ud.
Bagepulver
Bagepulver er natriumhydrogenkarbonat (natron) og et surt reagerende salt +
majs- eller risstivelse der er tilsat for at holde det tørt. Bagepulverets
bestanddele begynder at virke når det bliver fugtigt, hvorved der udvikles
CO2 som får bagværket til at hæve.
Når dejen er rørt færdig er det derfor en god ide at bage kagen med det
samme, fordi bagepulver begynder at virke.
Man kan selv blande bagepulver af 125 g tvekulsurt natron, 250 g cremor
tartari (kaliumhydrogentartrat), 25 g risstivelse og 20 g hjortetaksalt.
1 tsk bagepulver svarer til ca. œ tsk natron - og hvis man bruger natron
skal bagværket indeholde syre.
Hvad er forskellen på biologiske og kemiske hævemidler?
Biologiske hævemidler er gær og surdej. Gær er en renkultur af gærceller,
der købes frisk i pakker eller tør i poser. Når gærcellerne nedbryder
sukkerarter i dejen dannes der alkohol og CO2. Sidstnævnte får dejen til at
hæve.
Surdej kan være en rugmelsblanding, og her er det mælkesyrebakterier der er
aktive.
Kemiske hævemidler er:
Hjortetaksalt udvider sig ved ovnvarme og under udvidelsen dannes CO2 og
ammoniak. Den kraftige luftudvikling giver en god hævning og sprød
overflade. Hjortetaksalt anvendes derfor kun til bagværk med en stor
overflade fx småkager, og ikke til rørte eller piskede deje.
Postaske afgiver CO2 når der tilsættes syre og anvendes typisk til
honningkager/brune kager. Potasken giver kager en sprød og skør struktur.
Potaske kan kun virke som hævemiddel hvis der er syre i dejen. Hvis der ikke
er en passende mængde syre kan bagværket få en ludagtig smag.
Tvekulsurt natron kan, når der er syre til stede fx kærnemælk, anvendes som
en slags bagepulver og udvikle CO2, der får bagværket til at hæve. Natron
anvendes derfor typisk til æbleskiver hvor der ofte bruges kærnemælk. Hvis
der ikke er syre til stede dannes der CO2 + soda der let kan give afsmag.
Natron anvendes derfor typisk til krydret bagværk.
hilsen
Spirrevip
Post by Torben Greve OtzenHejsa NG
Jeg er i bagehumør og vil bare en chokoladekage, men idag vil jeg prøve
en anden glasur end den sædvanlige flormelis + vand opskrift. Jeg ved at
der findes en opskrift med margarine, kaffe, flormelis og ?? Og hvordan
med forholdet??
Har prøvet på nettet og i Fr.Jensens , men kan ikke finde den. En der
kan hjælpe??
Påskehilsner
Vanja