Post by Aksel PedersenMine Blue Stiltons - tidligere leveret fra England - har været homogene
og cremede. Låget blev skåret af og bevaret til at dække osten.
Ostemassen blev "gravet" op med en ske centralt fra. Herligt, lækkert!
Den sidst dansk indkøbte ost er næsten granuleret og vanskelig at pille i.
Brækkes op i store klumper. Jeg har selv tænkt, at den måske ikke er
færdig fermenteret. Jeg har også spekuleret på, om det er en dansk
fabrikeret ost? Jeg bemærkede desværre ikke producent navn på
indpakningen.
Nå, men det var nok bare ærgerligt - den kostede tæt på 1000 kr.
Min datter siger, at det var billigt, men havde den så bare været Ok.
Hold da op, det er en sand fan der bestiller dem hele hjem, respekt:-). Det
lyder som en helt rigtig måde at tilgå osten, når man har en hel cylinder,
at bruge toppen som låg. Så giver det også mere mening med portvinen, der
kan ligge i udgravningen.
Så meget desto ærgerligere er det at den ikke er som den skal være. Det
lyder som om, der har været en produktionsfejl, for hvis den afviger så
meget som du siger må den ikke sælges som Stilton. Idet du så har købt en
hel, er det ikke blevet opdaget. Men du kan regne med den ikke er dansk
fremstillet, for osten er et beskyttet varemærke der kun må laves nogle få
steder i England.
Men du kunne da prøve at tage nogle gode billeder af ostens indre, og sende
dem til forhandleren sammen med en uddybning af problemet. Hvis han føler
noget for sin Stilton vil han måske kompensere dig, man har da lov at
håbe:-). Indtil da tror jeg ikke der er meget andet at gøre end at give den
tid, og håbe på det bedste. Hvordan er smagen i forhold til normalt?
Mvh
Linde