Post by DitteTanken var at starte med noget oksekød, men hvad vil være det bedste at
prøve først?
Tænker på at gå til slagteren og bede om et stykke kød, men hvilket?
Ville være fedt at få en nem opskrift, som jeg kan starte ud på, så jeg
får føling med gryden.
Hilsen Ditte
Du kan lave, hvad du ellers ville lave i en gryde og så lidt til :)
Hvis du skal starte med oksekød, så lav en gammeldags oksesteg - enten
på en snørret oksesteg eller et stykke oksebov eller lign. - bare det er
en af de mindre møre kødtyper, egnet til grydesteg. Gnid kødet med salt
og peber og brun det herefter i gryden i smør. Når kødet er brunet
tilsætter 1-2 pilsnerøl ( 2 hvis meget sovs ønskes :) ) og en ordentlig
omgang frisk timian.
Så skal det bare stå et par timer og snørre ved svag varme - og du kan
nyde duften, der breder sig.
I mellemtiden kan du skrælle kartofler, gulerødder og ordne porrer.
Porrene skal blot renses og skæres i stykker af ca 10 cm. Gulerødderne
halveres. Efter 2-4 timer tilsætter du kartofler, gulerødder og porrer
og lader det simrer med sammen med stegen, til kartoflerne er kogte.
Regn med en tilberedningstid på 3-5 timer alt efter kødets beskaffenhed.
Når kartoflerne er klar, tager du steg kartofler, porrer og gulerødder
op af gryden. Fonden som er tilbage kan du vælge at si og skil også
gerne fedtet fra - en fedtskiller er genial i den sammenhæng.
Lav så en opbagt sovs på basis af fonden, som du krydrer med rigelige
mængder af sort økologisk peber i samt Herbamara original urtesalt ( den
grønne ) eller en tilsvarende urtesalt. Urtesalten indeholder en lang
række af de bedste urter, herunder porrer, løg, selleri, hvidløg,
merian, rosmarin, timian mfl. og giver sovsen en fantastisk smag.
Kartoflerne bliver ret flotte, da den friske timians sorte blade sætter
sig på dem under kogningen - det sammen gælder jo gulerødderne.
Den gammeldags oksesteg er en kraftfuld smagende ret, som er perfekt i
vinterkulden. Og den er perfekt til gæstemad, da den dufter fantasisk
under tilberedningen og er flot at servere i al sin enkelthed.
af kartofler skal du vælge at bruge kogefaste typer som enten Sava eller
Ditta.
Din gryde er også perfekt til at lave ovnstege i, da den har et
støbejernslåg.
Jeg tror jeg skal have oksesteg i aften... :)
--
Christian Hansen
http://www.resource-it.dk/