[zasha | Fri, 2 Jan 2004 19:41:02 +0100]
Post by zashaHjemmebagt kransekage (af Summerbird) med en Martini Asti >
Har du "opskriften" på kransekagen?
Gerne, jeg tør ikke love at det er den billigeste eller nemmeste
opskrift der findes på kransekage, men jeg er lidt fjollet med at have
en god mandelsmag i min kransekage, og bruger derfor Summerbird
marcipan.
Renés Kransekage af Summerbird
180 gram sukker
400 gram Summerbird marcipan
1 tsk. hvedemel
1½ æggehvider
Kartoffelmel til udrulning
Skær marcipanen i stykker og blend den løst sammen med sukker og mel (i
en foodprocessor). Tilsæt æggehvider og blend videre, til massen bliver
helt jævn. Det er en fordel, hvis den bliver 'kørt' en lille smule varm.
Forvarm ovnen på 180 grader - hvad der passer i din ovn er meget
individuelt, og hvis der er kraftig undervarme, kan du blive nødt til at
have en ekstra tom blade i bunden; en kransekage må ikke være brun i
bunden.
Rul kransekagemassen til pølser på tykkelse med en mands pegefinger, i
en længde der starter med 2*PI (toppen), og stiger med PI cm. hver gang.
(PI svarer groft til 3,14)
Form pølserne til ringe, pres siderne af ringene med lidt vand på
fingrene, så formen bliver lidt trekantet og sæt dem på bageplade med
bagepapir. Bag ringe og kugle højt oppe i forvarmet ovn ved 180 grader i
ca. 10 minutter, til de er gyldne og begynder at krakelere.
Afkøl og sprøjt med æggehvideglasur af ½ æggehvide. Start med den
største ring. Når den er sprøjtet med glasur sættes den næste ovenpå,
inden glasuren er stiv. Fortsæt indtil hele toppen er samlet.
Post by zashaJeg vil frygtelig gerne prøve at lave kransegave sæææl, men da jeg kun meget
sjældent begiver mig i kast med kulinariske opfoldelser, har jeg aldrig
turde prøve..
Det kræver lidt arbejde, men resultatet er i den grad det værd!
René
www.rene.hjorth.com
& www.lowcarb.dk