Ja, det kunne være en god hjælp, hvis man vidste hvad den vil være.
Med henvisning til sovsens oprindelse, vil jeg gå ud fra, at det er
bøffer af Skotsk højlandskvæg.
Post by Bent BjerreDerfor
kunne jeg godt tænke mig at lave saucen inden gæsterne kommer og så
genopvarme den inden hovedretten. Men kan man det uden at forringe saucen?
En sovs med tomat vinder i velsmag ved lang tids simring (ikke
kogning). En 'holde varm'-funktion er velegnet; den findes i
riskogere, hvis dine kogeplader eller ovn ikke kan reguleres langt nok
ned.
Tilsmagningen kan så deles i to, så den endelige foregår en timestid
før spisetid. Det er jo blot en spsk. whisky og en teske _friskt_
rosmarin.
Der findes mange opskrifter med meget smør. Det er som regel påståede
kopier fra "Jensens Bøfhus". Og opskrifterne er vidt forskellige.
Meget interessant - nix. Drop dem. Disse sovser skiller nemt, og det
er ikke smart, når gæsterne sidder og venter.
Tilbage er der to typer opskrifter, med tomatpuré og med BBQ-sovs.
Whiskyen kan i alle tilfælde være af billigste slags, da nuancerne
alligevel går tabt. Selv kendere er enige i dette.
Mængden af whisky til 4 personer går fra 2 spsk. til 3 dl. Selv om
meget af spritten fordamper, bør man, smagsmæssigt, nok holde sig i
den lave ende.
Rosmarinen skal være helt frisk, og hakkes let før tilsætning. Det er
nemt med en kniv, hvor skæret er buet.
Det er en nødløsning at bruge den tørrede. En teske friske, hakkede
svarer ca til en lille spsk. tørrede.
Med tomatpuré: Det er den klassiske her i DK. Den er mild og god.
Her har de fleste opskrifter den fejl, at de mangler syre.
Tilsæt en spsk. god eddike, eller 70 gram tomatketchup af billigste
slags. Den billige ketchup indeholder dels en anderledes tomatsmag (og
det er jo godt), dels det nødvendige eddike og sukker.
De nye Øko-udgaver med extra tomat smager faktisk af tomat, og kan
varmt anbefales. Her skal man så tilsætte en teske god eddike og en
teske sukker.
Opskrift:
1 lille ds. tomatpuré (70 gram). Brug den tomme dåse som målebæger for
70 gram billig tomatketchup.
Hvis Øko-type, tilsæt eddike og sukker som beskrevet.
2,5 dl. piskefløde.
2 teske frisk, hakket rosmarin, eller 2 spsk. tørret.
Simrer let i nogle minutter.
2-3 spsk. slave-whisky tilsættes
Simrer let i nogle minutter.
Tilsmag med lidt salt og peber.
Låg på, og hold varm, ikke koge, og tilsmag med 1 spsk. whvisky og
lidt rosmarin kort før servering.
Med BBQ-sovs: Det er den legendariske whiskey-sovs fra Skotland. Den
er noget mere krydret, og foretrukket af kendere, men nok ikke så
børnevenlig.
Herhjemme bruges den (af nød) som regel Santa Marie BBQ-sovs. Der er
lidt strid om mængden af BBQ-sovsen, fra en halv til en hel flaske. Så
er du advaret!
Opskrift:
0,5 dl whisky opvarmes med
2 dl BarBeQ-sovs og
3,5 dl Fløde. Simrer i få min., og tilsættes:
2 teske frisk rosmarin. Simrer herefter under låg.
Whiskysovs bør nydes i store mængder, så lav rigeligt. Ovenstående
opskrifter er til fire småtspisende personer.
m.v.h. Emil